Bostedet Hjaltesvej er et døgndækket tilbud for voksne udviklingshæmmede. Der er således personale i døgnets 24 timer.

På bostedet bor 30 borgere, som er fordelt på 4 matrikler.

  • Hjaltesvej 3A
  • Hjaltesvej 3B
  • Hjaltesvej 5B
  • Hjaltesvej 7A

Borgerne på Hjaltesvej 3A er ikke visiteret til døgn, og afdelingen er således ikke et døgndækket tilbud. Da matriklen fysisk er sammenbygget med de øvrige afdelinger på Hjaltesvej, bliver den beskrevet sammen med disse.

På Hjaltesvej har alle borgere deres egen lejlighed med badeværelse, tekøkken, stue og soveværelse. Derudover er der adgang til fælles opholdsstuer, køkken og vaskerum.

I dagtimerne har de fleste borgerne et aktivitetstilbud, på enten Magneten eller Skovly. Enkelte borgere aktiveres på bostedet af forskellige grunde. Der er ligeledes fritidstilbud til de borgere, som kan profitere af dette.

På bostedet tager vi udgangspunkt i den habiliterende tankegang, hvor den enkelte borgers ønsker og drømme er i fokus. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det individuelle med respekt for fælleskabet.

Det vægtes højt, at dagligdagen er tryg og overskuelig for den enkelte, blandt andet gennem struktur og genkendelighed. 

Vi har egne busser, som vi benytter til daglig transport til aktivitetshusene, samt til ferie og udflugter.

 

Publiceret 25-01-2018