Botilbuddet Marienlystvej ligger nord for Skive, i udkanten af Resen, på grænsen mellem land og by og med den tidligere herregård Marienlyst som nærmeste nabo. Fra nogle af boligerne er der udsigt til Skive Fjord og alle har adgang til terrasse.

Botilbuddet Marienlystvej er et døgndækket tilbud, bestående af 24 boliger til yngre borgere med erhvervet hjerneskade, og er delt op i 3 huse med 8 lejligheder i hver. Husene har hver et fællesareal med åben adgang til køkken og tv/opholdsrum. Boligerne består af stue med the køkken, soveværelse og badeværelse.

Husene i botilbuddet støder op til gangarealer, der fører til Marienlystcentret der er en del af Pleje & Omsorg.

Publiceret 22-11-2017